12.000 ældre villaer er forsvundet på fem år: Danske parcelhuskvarterer er under forandring

For mange danskere er drømmen om et nybygget hus lig med nedrivning af et gammelt. I en ny undersøgelse, der baserer sig på aktuelle tal fra Danmarks Statistik, har Spar Nord kigget nærmere på de seneste fem års udvikling på parcelhusmarkedet, og af undersøgelsen fremgår det, at der i dag er 12.256 færre villaer opført før 1980, end det var tilfældet i 2020. 

Det svarer til tæt på halvdelen, eller nærmere bestemt 45 procent, af de 27.666 nye parcelhuse, der er kommet til i samme periode. 

- En del af nybyggeriet er selvfølgelig drevet af nye udstykninger specielt i oplandsbyerne til de større byer. Det relativt tætte forhold mellem nedrivninger og nye parcelhuse kan hænge sammen med, at udbuddet af byggegrunde flere steder ikke har fulgt med efterspørgslen, samt at en nedrivning kan være eneste mulighed for at bygge et nyt hus i netop det område, man gerne vil bo i, siger Jens Nyholm og fortsætter:

- Det ser vi særligt i de større provinsbyer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Horsens og Vejle, hvor også huspriserne - i modsætningen til tilsvarende områder i Hovedstaden – er på et niveau, hvor flere har råd til både at rive ned og bygge nyt. Aarhus og Aalborg er selvfølgelig dyrere sammenlignet med andre provinsbyer, men her er man typisk begunstiget af, at det er nemmere at få lånetilsagn.

Horsens Kommune topper listen over kommuner, hvor der de seneste fem år er forsvundet flest villaer fra før 1980 med hele 1176 færre villaer. Herefter følger Aarhus Kommune og Aalborg Kommune med henholdsvis 386 og 372 færre, inden Lolland Kommune og Thisted Kommune runder top-5 af med henholdsvis 311 og 293 færre villaer fra før 1980. 

- Top-5-listen er et godt billede på den væsentlige nuance i undersøgelsen, nemlig at en nedrevet villa ikke alle steder er lig med, at der opføres en ny villa på samme grund. I både Lolland Kommune og Thisted Kommune er der således forsvundet flere ældre villaer, end der er kommet nye til, selvom hus- og grundpriserne er lave. Det hænger blandt andet sammen med, at det i de områder kan være svært at få et lån til nyt hus, og at der på grund befolkningsudviklingen rives faldefærdige huse ned, som der ikke har været efterspørgsel på, forklarer Jens Nyholm.

Renoveringslysten har stabiliseret sig

I 2020, 2021 og 2022 blev der hvert år taget et højt antal nye parcelhus i brug, men i 2023 knækkede kurven, og i 2024 kunne blot 3.006 nye villaer afleveres til deres nye beboere. Det er det laveste antal i alle de år, Danmarks Statistik har opgjort enkeltstående år. 

Omvendt forholder det sig for danskernes lyst til at renovere, hvis vi kigger på Danmark Statistiks indikator for planer om større renoveringer i hjemmet. Danskernes planer om større renoveringer faldt fra et rekordhøjt niveau omkring indgangen til 2021 til det laveste niveau i 10 år i første kvartal af 2023. Siden har danskerne igen fået mere mod på at renovere, og renoveringslysten synes nu at have stabiliseret sig på et niveau, der matcher niveauet fra 2016 til 2020. 

- Inflationskrisen med stigende priser på materialer og håndværksarbejde samt stigende omkostninger til bortskaffelse af byggeaffald har gjort nedrivning og nybyggeri markant dyrere de senere år, hvilket kan øge tilskyndelsen til at renovere, hvor boligejerne kan holde udgifterne nede ved selv at bidrage med noget af arbejdet, siger Jens Nyholm og fortsætter:

- Det bliver spændende at se, hvordan udviklingen bliver fremadrettet. Formentlig vil der komme mere gang i nybyggeriet igen som følge af, at renten er faldet og reallønnen nu for mange er tilbage på niveauet fra før inflationskrisen. Mit bud vil være, at det i så fald i endnu højere grad end i dag vil være drevet af nybyggere på nye udstykninger i udkanten af de større provinsbyer eller i oplandsbyerne, da prisstigninger på boligmarkedet svækker incitamentet til at rive ned for at bygge nyt. 

Top-10 over kommuner hvor der er forsvundet flest ældre villaer siden 2020:

Kilde: Danmarks Statistik og Spar Nord.

Kilde: Danmarks Statistik (BOL101).

Kilde: Danmarks Statistik (FORV2).

Om undersøgelsen

Analysen bygger på aktuelle tal fra Danmarks Statistik og Spar Nords egne beregninger. Bestanden af parcelhuse er opgjort i tabellen BOL101 – Boliger efter anvendelse, område og tid. “Ældre villaer/parcelhuse” er defineret som parcelhuse opført 1980 eller før. I perioden 2020–2025 er bestanden af denne gruppe reduceret med 12.256 på landsplan, mens antallet af nyopførte parcelhuse i samme periode udgør 27.666. At de pågældende boliger er “Forsvundet” dækker over en nettoreduktion i bestanden i BOL101. Det kan skyldes nedrivninger, sammenlægninger eller ændret anvendelse og er derfor ikke identisk med dokumenterede nedrivninger én-til-én. Tallene præsenteres samlet for hele landet og fordelt på kommuner. Udviklingen i danskernes planer om større renoveringer i hjemmet er belyst ved hjælp af Danmarks Statistiks indikator FORV2.